"Takk for praktfull Status-forestilling."
Erlend Loe
★★★★
"Husets Teater er ved at gøre sig til Københavns eftertænksomme teater, og det sker ved at fortælle om sårbare mennesker fra vor mærkværdige hverdag."
Frederiksborg Amts Avis
Status
22 apr. — 20 maj. 2017
En humoristisk dramatisering af Erlend Loes romanperle.
Efter mange års skrivepause vender den navnkundige lyriker Nina Faber tilbage til litteraturscenen. Med en håbefuld udsigt til et sent comeback mødes hun i stedet af det samlede anmelderkorps’ enige slagtning af bogen.
Som kronen på værket bliver Ninas oplæsning i boghandlen pludselig aflyst med henvisning til butikkens statusopgørelse. Nina forlader sit kolonihavehus og opsøger de bonede gulve, for at tage hvad hun føler retmæssigt tilkommer hende – Inden dagen er omme er alting forandret!
STATUS tager livtag med tidens kunstforagt og diskuterer med en blanding af dyb alvor og høj humor kunstens placering i og mellemværende med verden.