★★★★

"Forestillingen gennemskuer os på en kærlig måde"

Frederiksborg Amts Avis

★★★★

"Tove Børnhøft bør roses for en fin lavmælt instruktion, og på scenen glæder vi os over en talentfuld trio"

CPH Culture

★★★★

"Mange lattermilde øjeblikke, skarpe samfundsiagttagelser og evne til at bearbejde gammelkendte udfordringer på nye måder"

Forbrugermania

"Den er rørende, morsom, stilfærdig, blottet for aggressioner"

Gregers DH

"Indvandrerdebatten har det med at bliver skinger. Det gør den ikke i aften"

Magasinet KBH

"Poesi og underspillet humor"

Anmelderiet

Sort på hvidt

7 — 14 mar. 2012

En musikalsk teaterkollage om national identitet. Gæstespil af Teater Rio Rose.

Hvad er det, der gør en person til dansker? Hvilke dele af vores kultur skal et menneske tillægge sig for at blive betragtet som indfødt? Hvornår er man dansk nok, og hvem fastsætter de rammer?

Spørgsmålene trænger sig på overalt i vores samfund, og i en musikalsk og humoristisk teaterkollage af personlige oplevelser og nationale ikoner undersøgte forestillingen SORT PÅ HVIDT, hvad der repræsenterer danskhed anno 2012.

Forestillingen var et gæstespil af det Reumert-belønnede Teater Rio Rose, som gennem mere end 25 år har turneret i ind- og udland med sine overraskende og poetiske forestillinger under kunstnerisk ledelse af Tove Bornhøft, der også denne gang stod bag koncept og instruktion. På scenen præsenterede SORT PÅ HVIDT tre unge danske talenter med hver sin baggrund:

Skuespiller Özlem Saglanmak har tidligere bl.a. været stemmen bag Ali i DR2’s Yallahrup Færgeby samt medvirket i Nye Stemmer og Den Gerrige på Det Kgl. Teater: ”Jeg er dansker. Selvfølgelig er jeg det. At det kan betvivles, er ikke til at forstå i min verden. Men jeg er også tyrker. Det ene udelukker ikke det andet”

Skuespiller THOMAS CHAANHING var samtidig med SORT PÅ HVIDT aktuel både i filmen Lærkevej – Til døden os skiller samt den svenske tv-serie 30 grader i februari på SVT: ”Mine forældre er fra Kina/Hong Kong, jeg er født på Frederiksberg og opvokset i Virum. Som 21-årig flyttede jeg til Malmö, og her mødte jeg min svensk/canadiske kone, som jeg har tre børn med. I den nærmeste familie er der både kinesere, indere, svenskere, danskere og canadiere med islæt af indianerblod

Reggae/hiphop-musiker Shaka Loveless Grøn er en ny komet på den danske koncertscene. Singlen Tomgang fra hans kommende soloalbum har bl.a. været Ugens Uundgåelige på P3 samt opnået mere end 100.000 visninger på Youtube:
”Min mor er dansker, min far er amerikaner, og jeg er født i Århus. Som 19-årig flyttede jeg til København og forelskede mig i mangfoldigheden. De sidste seks år har jeg boet på Nørrebro, som for mig repræsenterer alle dele af befolkningen, sorte, hvide, gule, brune, ældre og unge. Jeg elsker det” 

Medvirkende

Özlem Saglanmak, Thomas Chaanhing, Shaka Loveless Grøn

Koncept & instruktion

Tove Bornhøft

Gæstespil

Teater Rio Rose