Marina Bouras modtog en Reumert som Årets Kvindelige Hovedrolle 2017 for sin præstation i REN.
I juryens motivation lød det: “Marina Bouras viser med sin Medea, hvor stærk, rå og grænseoverskridende en skuespiller hun er. Hun rammer Medeas vilje om hævn så usædvanligt vildt, at vi bliver vidner til urkraften i et menneske, der er presset til det yderste. Kampklar furie det ene øjeblik og dødeligt såret kvinde det næste – krøllet sammen i sorg langs væggen.”