Foto: Rumle Skafte
A Streetcar Named Desire (1947) – på dansk Omstigning til Paradis – af Tennessee Williams er et sanseligt og intenst drama om begær, magt og den brutale konfrontation mellem lyst og samfundets stramme normer. Stykket udspiller sig i de amerikanske sydstater, hvor undertrykte drifter og sociale spændinger ulmer under overfladen.
Vi følger den falmede sydstatskvinde Blanche DuBois, der ankommer til New Orleans for at bo hos sin søster Stella og hendes brutale, men karismatiske mand, Stanley Kowalski. Blanche har en blakket fortid og en stærk trang til at opretholde en illusion om elegance og uskyld. Hun hævder, at hun kun er på et kort visit, men i virkeligheden er hun på flugt – fra en ruineret familieformue, en skandaleombrust affære og sit eget vaklende greb om virkeligheden. Stanleys aggressive natur og ubarmhjertige afsløring af Blanches løgne bringer hende til randen af sammenbrud. Konflikten kulminerer i en skæbnesvanger konfrontation, der knuser Blanche og efterlader hende i en tragisk virkelighedsflugt.
Stykket blev filmatiseret i 1951 af Elia Kazan, med ikoner som Vivien Leigh som Blanche og Marlon Brando som Stanley, og vandt fire Oscars. A Streetcar named Desire står i dag som en klassiker i både teater- og filmhistorien.
Foto: Jasko Bobar
Okay så
Blanche hun kommer ind på scenen
Nanna går over til tøjstativet, hænger silkekåben på bøjle. Går op på drejescenen.
Ej
Måske skulle jeg starte med at fortælle jer noget?
Jeg elsker at fortælle historier
Der er jeg li som Blanche
Jeg elsker
At fortælle ting så de lyder smukke
dramatiske
Sådan med ord
som man ikke lige havde regnet med kunne sættes sammen sådan
Jeg elsker de der dramaer hvor kvinderne både har kjoler og britiske dialekter
Jeg kan godt li det der lys som gør noget smukkere
Som når man sætter et filter for noget
Så fik alt pludselig et strejf af lilla
Eller gamle dage
Jeg kan godt li romantiske film
Hvor man ved de får hinanden til sidst
Jeg har ikke brug for det der sted hvor jeg er i tvivl
om det ender lykkeligt
Jeg vil ha udtalen af guldhornene
Sådan som energi
“De higer og søger i gamle bøger”
Jeg vil ha fornemmelsen af skrænter
Og sådan følelsen af at stå på toppen af dem
I en hvid kjole
I vinden
Der symboliserer uskyld, selvmord, poesi og overraskende liderlighed
Jeg vil ha det der blik
Som er så længselsfuldt at det kun virker i profil
Jeg vil skrige min elskedes navn udover en vulkan
Ca
Da jeg var barn
Elskede jeg alle ord der var for store
Glansfuldt
Skrigende
Ingeborg fra Matador når hun sagde
”SYG I HOVEDET – DET ER DIG DER ER SYG I HOVEDET”
Eller
FRK Julie
”SLÅ OGSÅ MIG IHJEL”
Eller hende fra Westside Story
”NU KAN JEG SLÅ IHJEL FOR NU HADER JEG”
I 1. klasse spillede jeg den onde dronning i Snehvide
Og jeg råbte så højt
At jeg var den eneste man kunne høre på forældrenes hjemmevideo
Uden for scenen
Snakkede jeg lavere end alle de andre
Det var sådan en byttehandel vi
Havde
Jeg vil møde alle på hjørner
Tilfældigt
Jeg vil falde over alle
Stakåndet
Som er det
sidste og første gang
vi mødes
altid
Jeg vil ikke dø hurtigt
Jeg vil dø lidende i 20 minutter mens jeg skriger jeg dør
Som i en opera
Min psykolog siger jeg snakker om døden som en kamp jeg kan vinde
Men jeg vil spise alle råvarer så intenst
Som om det er mit sidste måltid på en dødsgang hvor jeg blir uretfærdigt dømt
Eller første måltid efter jeg har været på en øde Ø som Tom Hanks
Jeg får ikke skæg men jeg blir venner med kokosnødden og blir helt tynd og beskidt
Og måske snakker jeg li som hende i den der film
hun boede i en skov
var det Jodie foster?
Og må man overhovedet spille sådan mere?
Sådan uforståelig uragtig kvinde
der både er et barn men som også har en vanvittig seksualitet
Ej undskyld
Sidespor
Men tænkte det var fint at starte
Med at sige at li som
Blanche
Jeg har ikke brug for mere virkelighed i mit liv
Jeg har virkelig ikke et behov for at vide hvordan tingene ender
I virkeligheden
Foto: Jasko Bobar
NANNA CECILIE BANG er dramatiker og skuespiller, uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2014, og har markeret sig som en af sin generations mest originale stemmer.
Blandt hendes værker som dramatiker findes En Guide til en (lidt) lysere fremtid (Nørrebro Teater, 2024),Frankly my dear I don’t give a damn (Aarhus Teater, 2022), Supreme Gentleman (Betty Nansen, 2022), Kunsten at være okay (Nørrebro Teater, 2022), My Heartache Brings all the Boys to the Yard (Aarhus Teater, 2018) og True Story (Sort/Hvid 2017).
Som skuespiller har hun bl.a. medvirket i forestillinger som Hvorfor laver vi ikke et band? (Nørrebro Teater, 2024/2025), Pamela (Sort/Hvid, 2024), Kong Lear (Husets Teater, 2023), Work Bitch (Sort/Hvid, 2022) og Og nu: verden! (Husets Teater, 2017).
Hun har modtaget adskillige hædersbevisninger for sit arbejde, bl.a. Publikumsprisen og prisen for Bedste Forestilling ved Performing Arts Live 2023, samt Statens Kunstfonds talentpris i 2017 og Talentprisen ved Reumertuddelingen 2015. Hun har desuden været nomineret til Årets Reumert for både bedste manuskript (2022) og bedste digitale værk (2021).
Foto: Jasko Bobar
Med NOTER OM BLANCHE præsenterer vi den første forestilling i Skuespillerens Værksted formatet.
Husets Teater har tradition for at præsentere store skuespilpræstationer tæt på. Vi har i mange år udviklet skuespilkunsten i vores forestillinger. Med Skuespillerens Værksted introducerer vi et nyt format, hvor vi ønsker at give skuespillerne initiativet til at gå længere i udviklingen.
Hvert år inviterer vi en skuespiller til at udvikle en forestilling efter eget valg. Vi følger deres arbejdsmetoder, udforskning og kunstneriske nysgerrighed – og vi får et indblik i, hvad der driver dem.
Første skuespiller i værkstedet er Nanna Cecilie Bang, som med sin baggrund som dramatiker og skuespiller skaber et soloshow, der viser hendes mestring af det komiske og skrøbelige i forening.
Video: Thomas Hyttel
Foto: Jasko Bobar
