★★★★

"Det er imponerende og ofte ganske skægt, hvad gruppen omkring Morten Burian i hovedrollen har fundet på."

Frederiksborg Amts Avis

★★★★

"TOETT’s mod er overvældende og det kan man ikke andet end at bifalde."

Setpaascenen

Peer Gynt?

22 apr. — 20 maj. 2023

Af The Other Eye of The Tiger (TOETT)

Henrik Ibsen sagde selv, at hvis man tager livsløgnen fra gennemsnitsmennesket, så dør det. Ingen steder er dette mere tydeligt end i Peer Gynt. For i løgnen bor sandheden.

Det oprindelige folkesagn om Per Gynt er 9 sider langt. Ibsens version er på over 200. Hvad har han skrevet til på de sidste 191 sider? I PEER GYNT? vises det, hvordan Ibsen har flettet sit eget liv ind i det norske folkeeventyr. Hvordan han dygtigt bruger løgnen som et redskab til at arbejde historier fra sin biografi ind i stykket. Vi møder den løgnagtige Ibsen, der fortæller historien om den løgnagtige Peer Gynt. En historie, som bliver fortalt sammen med publikum, i en verden, hvor sandhedsrelativisme er blevet hverdagskost.

PEER GYNT? er skabt af kunstnerkollektivet The Other Eye of The Tiger (TOETT), der tidligere bl.a. har skabt NUL og Martyrmuseum. Kendetegnene for TOETTs værker er at de omslutter publikum, så de bliver en del af et visuelt helhedsunivers.

Medvirkende

Morten Burian

Koncept

The Other Eye of The Tiger

Instruktion & tekst

Henrik Grimbäck

Med fragmenter & tekstudvikling af

Morten Burian

Scenografi & kostumedesign

Ida Grarup

Lyddesign

Asger Kudahl & Daniel Fogh

Lysdesign

Súni Joensen

Dramaturg

Miriam Frandsen

Instruktørassistent & afvikler

Cille Viola Brandt Petersen

Scenografassistent

Sigrid Andreasson

Oversættelse af manuskript

Idil Alpsoy & Cille Viola Brandt Petersen

Co-produktion

The Other Eye of The Tiger, Toaster & Husets Teater

Billetpriser

220 kr. / 150 kr. for unge u. 25 år. (+10 kr. i billetgebyr). Ved min. 6 unge u. 25 år kun 40 kr. pr. billet (ung gruppe)

Forventet spilletid

Ca. 1 time og 40 minutter, uden pause

Teatersal

Sort sal

OBS!

Der indgår vandbaseret røg og blinkende, farvet lys i forestillingen.

Støttet af

Medvirkende

BAG OM FORESTILLINGEN

OM THE OTHER EYE OF THE TIGER (TOETT)

Som et led i samarbejdet TOASTER, er det målet at støtte kompagnier og kunstnere i udviklingen af deres praksis, og at præsentere deres værker for et bredere publikum. The Other Eye of The Tiger er et af Husets Teaters nuværende huskompagnier.

The Other Eye of The Tiger (TOETT) er et kunstnerkollektiv, hvis seks medlemmer samarbejder om koncept, instruktion og opførelse. Kollektivet konceptualiserer i fællesskab, men kommer alle fra forskellige grene af scenekunsten. TOETTs arbejde tager udgangspunkt i forskellige parametre som de stræber efter at udnytte maksimalt i alle aspekter af produktionerne. Ofte inviteres andre kunstnere, optrædende og teknikere til at samarbejde. Ved at afsøge og bøje scenekunstens grænser håber TOETT at kunne skabe nye muligheder og genopfinde teatret som kunstform. De seks medlemmer i kollektivet dimitterede alle fra Den Danske Scenekunstskole i 2016. De er: Ida Grarup (scenografi), Henrik Grimbäck (instruktion), Morten Hee Andersen (skuespiller), Mia-Luise Heide (forestillingsledelse og regissør), Súni Joensen (lysdesign) & Asger Kudahl (lyddesign).