Lesions + Luka Holmegaard & Cosmos Acupuncture

27 — 28 nov. 2024

En del af Toasters performanceprogram 'Acting In & Out - Performance & Activism'

OM ACTING IN & OUT – PERFORMANCE AND ACTIVISM

Acting In & Out er et interdisciplinært program med kunstnere fra både scenekunstens- og billedkunstens verden, der over fire uger på Husets Teater undersøger rammerne for iscenesættelse af samtidsfortællinger.

Toaster præsenterer fire danske grupper/kunstnere, der alle udfordrer status quo og er optaget af samfundspolitiske emner både på det ydre og indre plan. Natur og kroppe, spændt ud og op imod økonomi, klima, køn og andre magtstrukturer.

Hver aften vil der i tillæg til performancen være en kollektiv manifestation med inviterede gæster, der stiller skarpt på publikums tanker og mulighedsrum for handling i forhold til den viste performance tematik. Der vil være højtlæsning, broderi, akupunktur, dragebygning og korsang i et trygt rum, hvor publikum guides og mødes i en fælles samtale om det, der optager os og hvor der er plads til forskellighed, tvivl, håb og handling!

Toaster sender en stor tak til OPE-N, S/H og Greenpeace for samarbejdet omkring Shout og Efter Festen og som har været igangsættende og uvurderlige projekter i forhold til skabelsen af Acting In & Out.

See Toastercph for information in English

Performance kreditering:

Koncept, koreografi & tekst

Jules Fischer

Dramaturgisk konsulent

Freja Ravn Nissen

Performer

Ingeborg Meier Andersen

Stemme

Susanne Sachsse

Lydmasterering af stemme

Hannibal Andersen

Lyddesign

Aase Nielsen, H. Hartvig

Lysdesign

Sofia Staal

Styling

Camilla Lind

Co-produceret af

UKS (Oslo), TOASTER (København) & Art Hub (København)

Støttet af

Statens Kunstfond og Kulturdirektoratet i Norge

Kollektiv manifestation kreditering:

Forfatter og oplæser

Luka Holmegaard

Akupunktør

Cosmo Soltani

Sprog

Performance: Engelsk. Kollektiv Manifestation: Dansk, men dele af samtalen vil være på engelsk.

Sal

Performance i Rød sal og kollektiv manifestation i Sort sal

Varighed

Performancen er et loop på 25 min. (2 loops i alt) Pause på 20 min. Den kollektive manifestation varer ca. 1 time og 15 min.

Støttet af

Lesions

Af Jules Fischer

Lesions består af en monolog, der lip-synces i samspil med et intenst, nærmest autonomt lysdesign og et smukt saxofonsoundtrack. Monologen sampler fra forskellige tekster, tv-serier og film, og drejer sig om konstruktionen af køn og et latent ønske om kærlighed, der ligger bag den umiddelbart vrede tale.

Lesions er et loop på 25 min. (2 loops i alt)

OM JULES FISCHER

Jules Fischer er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2017 og har desuden studeret dans og koreografi på Den Danske Scenekunstsskole samt i Kunst og Social Praksis på Portland State University.  Deres praksis er centreret omkring collage-lignende, storskala performanceværker. Jules er interesseret i basale følelser som kærlighed, sorg og ensomhed set fra et ambivalent og queer perspektiv. I samarbejde med talenter fra mange forskellige discipliner har Jules skabt værker til institutioner som Glyptoteket, SMK og Arken. I 2023 modtog de et 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Kollektiv manifestation: Cosmos Acupuncture & Luka Holmegaard

I tillæg til performancen vil der efterfølgende være en kollektiv manifestation med inviterede gæster, der stiller skarpt på publikums tanker og mulighedsrum for handling i forhold til den viste performance tematik.

Denne aften vil være i den kollektive omsorgs tegn. Luka Holmegaard vil læse op fra sit forfatterskab og tale om hvordan hans arbejde relaterer til temaer om krop, fællesskab og aktivisme. Cosmo Soltani fra Cosmos Acupuncture vil tilbyde publikum akupunktur som en måde at forankre samtalen i kroppen. Sammen vil vi tale om kunst og kropsomsorg som en aktivistisk og fællesskabende praksis. Dele af samtalen vil være på engelsk.

De kollektive manifestationer er tilrettelagt i samarbejde Ph.D. Storm Møller Madsen fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Øvrigt Performanceprogram

6.11 — 7.11.2024

En del af Toasters performanceprogram 'Acting In & Out - Performance & Activism'

Magisk ritual for jordens bevarelse + God Energi Klimakor

13.11 — 14.11.2024

En del af Toasters performanceprogram 'Acting In & Out - Performance & Activism'

Our Other Body + Kunst- og kulturarbejdere for et frit Palæstina

20.11 — 21.11.2024

En del af Toasters performanceprogram 'Acting In & Out - Performance & Activism'

Sådan Sætter Du Dine Penge I Skattely + Følsomt Broderi