★★★★★

"Den tætte lille farcekomedie er uhyre velspillet i Simon K. Bobergs instruktion og Edward Lloyd Pierces scenebillede"

Frederiksborg Amts Avis

"Jeg synes, man skal gå ind og se det for sin egen skyld. Nu er det tredje gang jeg er i Husets Teater, hvor jeg altid glemmer, hvor imponeret jeg faktisk er over, at de lige får hevet et eller andet ind. Sidst var det Tyskland, og nu er det så Italien"

Smagsdommerne

"Mads Wille spiller fortræffeligt som manden, der gerne vil spørge sin præsident om noget. Dejan Cukic fører veloplagt politikniplen mod knæskallerne, og Benjamin Boe Rasmussens rå slagter tager sig kærligt af alle kroppe, ikke mindst Jesper Hyldegaards uhyggelige magthund"

Information

"De fire spillere gør det så komedie-præcist i Simon Bobergs glimrende iscenesættelse"

Jyllands Posten

"I den italienske forfatter Spiro Scimones sorte farce Konvolutten på Husets Teater tager det en time at nå den grumme finale, der er skåret efter samme læst, som i 1950'erne afstedkom Twilight-seriernes halvtimesgys"

Weekendavisen

"Grin, terror-gys og politisk raseri"

Gregers DH

"Et barsk, krøllet stykke magtkritik"

Politiken

"De medvirkende leverer flot skuespil"

Berlingske

"Vanviddet syder og bobler lystigt i denne politiske farce"

Travelmania

Konvolutten

11 nov. — 10 dec. 2011

En livsfarlig italiensk farce.

Der var gratis lektioner i demokrati, kødgryderne bugnede, og der var masser af whisky på flasken, da Husets Teater præsenterede danmarkspremieren på KONVOLUTTEN. Stykket er skrevet i Berlusconis Italien af den prisbelønnede dramatiker, skuespiller og teaterleder, Spiro Scimone, som hermed for første gang blev opført i Danmark og Skandinavien.

En mand får et brev uden grund. Han ved ikke, hvem afsenderen er, og han ved ikke, hvorfor brevet er blevet sendt til netop ham. For at komme til bunds i sagen opsøger han et kontor. Her møder han Sekretæren, Kokken og en tredje person ved navn X. Det er et mærkeligt kontor. Samtalerne er overraskende, og begivenhederne tage de mest absurde drejninger. Nogen stiller spørgsmålstegn ved, om mandens ansigt egentlig er hans eget, og i baggrunden er der nogen, der griner. Men vores mand er overhovedet ikke kommet for sjov. Han vil virkelig gerne vide, hvorfor han har fået det brev. Men det skal vise sig, at det ikke er så nemt at få et svar. Han er hele tiden nødt til at vente. Vente til det sidste…

KONVOLUTTEN er en underholdende politisk farce, der tager pulsen på magtens ofre og bødler i et samfund meget lig vores eget.

Medvirkende

Dejan Cukic, Jesper Hyldegaard, Benjamin Boe Rasmussen, Mads Wille

Tekst

Spiro Scimone

Iscenesættelse

Simon K. Boberg

Scenografi

Edward Lloyd Pierce

Lysdesign

Mads Vegas

Lyddesign

Jes Theede

Oversættelse

Rie Boberg & Simon K. Boberg