

★★★★★
"Kassandra ældes i bitterhed, og fremstillingen er storartet"
Frederiksborg Amts Avis
"Figuren på scenen og i videoen smelter mærkeligt sammen ... på utrolig effektfuld vis"
Omnibus
Kassandra
13 jan. — 10 feb. 2024
Tredje del af den mytologiske teatertrilogi FURIER
I den græske mytologi er Kassandra en trojansk prinsesse som guden Apollon forelsker sig i og giver evnen til at spå. Men da Kassandra ikke gengælder Apollons kærlighed, ændrer han sin gave til en forbandelse. Nok kan Kassandra se fremtiden, men ingen tror på hendes forudsigelser. Hun forudsiger både Trojas fald og sin egen henrettelse.
Nu genopstår Kassandra med en stemme dybere end tiden og dødeligheden. En klog stemme forankret i den ældre krop, der af nutidens samfund har mistet al værdi. Denne stemme er også naturens, moderen, visdommens. Hun ved, vi er på vej ud over en skrænt, og hun fortæller os om faldet og fremtiden, om vi vil tro hende eller ej.
KASSANDRA er et nyskrevet værk af dramatiker Marie Bjørn om sandhedens undergangsstemme. Benedikte Hansen er Kassandra i denne afsluttende forestilling i FURIER trilogien, skabt af instruktør Anja Behrens og scenograf Christian Albrechtsen, som fortolker mytefigurerne FÆDRA, ELEKTRA og KASSANDRA.
Medvirkende
Benedikte Hansen
Dramatiker
Marie Bjørn
Instruktion
Anja Behrens
Scenografi
Christian Albrechtsen
Lyddesign & musik
Erik Christoffersen
Lysdesign
Christian Vest Berntsen
Dramaturg
Karen-Maria Bille
Video
Simon Sumborg
Instruktørassistent
Mille Lindberg Hansen
Sufflør
TALITA MOLLERUP DEGN
Varighed
1 time uden pause
Billetpriser
220 kr. / 150 kr. for unge under 25 år. (+ billetgebyr). Ved min. 6 unge under 25 år kun 40 kr. pr. billet (ung gruppe). Late Sale for unge under 27 år - Køb billet til 50 kroner på dagen.
Teatersal
Sort Sal

Støttet af




