"Bornhøfts forestilling tager ikke stilling, men udfordrer begavet"
Weekendavisen
★★★★★
"En legende stoledans mellem forskellige kønnede taburetter, der uden at løfte pegefingre eller øjenbryn giver et bud på kønnets position anno 2014"
XQ28
"Er kønnene ikke bare roller, og ville det hele ikke være lidt sjovere, hvis vi alle sammen legede lidt mere med kvinden og manden i os selv? Det synes 'Hun han høn' at foreslå. Med en god portion humor"
Politiken
Hun Han Høn
20 mar. — 9 apr. 2014
En frodig og modig forestilling om køn. Af Teater Nordkraft og Teater Rio Rose
I foråret åbnede vi dørene for et gæstespil af Teater Rio Rose, som efter en spilleperiode på Teater Nordkraft i Aalborg, præsenterede københavnerne for sin nyeste forestilling.
Mød Teater Rio Rose i et teaterrum fyldt med østrogen, testosteron og forårsfornemmelser. Lad dig føre med i en strøm af billeder og stemninger om køn. Om det skægge, det skrøbelige og dét, der ikke er cool i forhold til køn. Om kønnet som gave og kønnet som byrde. Om køn i det politiske rum og i den øvrige virkelighed. Om ét køn, to køn, intet køn og alle køn. Velkommen til en frodig og modig forestilling om køn. Velkommen til HUN HAN HØN.