Fruen fra havet

Ellida har giftet sig med en ældre mand og er blevet stedmor for hans store datter. Det er ikke nemt i den sammenbragte familie, og Ellida trækker sig og bruger hver dag lang tid for sig selv. Hendes mand er bekymret for hende, og steddatteren er både fascineret og føler sig afvist. En dag opsøger en fremmed mand Ellida og minder hende om deres fælles fortid og tvinger hende til at vælge, hvad hun inderst inde vil.

FRUEN FRA HAVET er et lidenskabeligt drama om længsel og de valg, vi træffer, som har konsekvenser for andre.

“Lige her i forgrunden ved skæret skal der ligge en halvdød havfrue. Hun har forvirret sig hele vejen ind fra havet og kan ikke komme ud igen. Så hun ligger der og dør i brakvandet.”

Sådan lyder det i starten af Henrik Ibsens stykke fra 1888. Havfruen bliver for Ibsen en skabning, som er revet ud af sit element og kæmper med at tilpasse sig et nyt sted. FRUEN FRA HAVET markerer et skift i Ibsens forfatterskab, hvor han begynder at interessere sig endnu mere for sine karakterers indre liv. Det skaber dybe psykologiske portrætter og symbolske motiver, som taler til publikum den dag i dag.

I instruktør Liv Helms bearbejdelse af Henrik Ibsens klassiker koncentrerer hun historien om fire karakterer fra stykket, og vælger dermed at zoome ind på den sammenbragte families konflikter og muligheder. I denne version går vi tæt på Ellida og de hemmeligheder, som hun holder for sig selv, og hvordan der står nogle mennesker omkring hende, som længes efter at komme tættere på hende.

“Fruen fra havet handler for mig om at føle sig totalt fremmedgjort og helt malplaceret, selvom man egentlig er blandt mennesker, der elsker en. Det er virkelig et mysterium, hvorfor Ellida har så svært ved at finde sig til rette i sit liv, og man håber sådan for hende, at hun finder en vej videre fra dette meget ensomme sted.” – Liv Helm

FRUEN FRA HAVET er anden del af en trilogi, som instruktør Liv Helm og scenograf Petruska Miehe-Renard laver baseret på udvalgte dramaer af Henrik Ibsen. Første del var den anmelderroste og totalt udsolgte GENGANGERE. De kalder den for SPØGELSESTRILOGIEN, og fælles for forestillingerne er, at de fortæller historier om mennesker, der bliver hjemsøgt af fortiden, hvilket både er stærkt angstprovokerende og samtidig en mulighed for forandring.

Forestillingen er en selvstændig forestilling og kræver ikke, at man har set første del af trilogien.