Dramatisk Salon #14

28 — 28 jan. 2025

Præsenteret af Dramatikkens Hus. Med Rhea Leman & Thor Gunnar Wendtland.

Bestil billet

Dramatisk Salon er et oplæsningsarrangement dedikeret til ny dansk dramatik. Hver salon inviterer to dramatikere til at læse op af deres egne tekster – det kan være tidligere værker eller helt nye tekster, der aldrig før har mødt et publikum. Efter oplæsningerne følger en modereret samtale, hvor dramatikerne deler indblik i deres virke, deres inspirationskilder og deres tekster. Publikum inviteres til at deltage aktivt i samtalen og stille spørgsmål, hvilket skaber en levende dialog mellem scene og sal.

Arrangementet giver en unik mulighed for at møde dramatikerne på nært hold og opleve deres værker formidlet med den stemme, der har skabt dem. Denne nærværende form skaber et særligt rum for at mødes om nye historier til scenen og for at åbne op for en fri samtale om dramatikkens kunst og proces.

Dramatisk Salon har siden begyndelsen været afholdt på steder som Det Lilla Rum og LitteraturHaus, og nu også på Husets Teater. Med snart 14 afholdte saloner har arrangementet etableret sig som en vigtig platform for dramatikere, der arbejder og skaber i Danmark.

Dramatikkens Hus er et unikt sted for udviklingen af dramatik. På Husets Teater er vi meget glade for at lægge hus til Dramatikkens Hus’ saloner. Her kan publikum møde danske dramatikere og opleve deres tekster læst op og få et særligt indblik i, hvordan fortællinger til scenen bliver skabt. Sammen med Dramatikkens Hus kan vi gøre mere for at understøtte dramatikeres arbejde, og det betyder rigtig meget for os.– LIV HELM

Hver Dramatisk Salon er afslappet og intim, med pauser mellem oplæsningerne, der giver plads til refleksion og samtale. Her lærer publikum ikke kun dramatikerne at kende, men også de historier, der er med til at forme scenekunsten i dag.

OM DRAMATIKKENS HUS

Dramatikkens Hus i Danmark er en forening, som arbejder for at fremme den danske dramatiker og den nye danske dramatik. 
De har eksisteret siden 2019, og har afholdt 11 saloner med 22 dramatikere i løbet af de sidste tre år. Derudover har de skabt Dramatikkens Festival i samarbejde med Vendsyssel Teater, og lancerede deres første udviklingsforløb Fri Replik i 2023. 
 
Dramatikkens Hus består af Abelone Koppel og Johanne Petrine Reynberg. 

Dramatikere

THOR GUNNAR WENDTLAND

Thor Gunnar Wendtland er performer og iscenesætter fra Kolding. Han er uddannet på dramatikeruddannelsen i Aarhus, men er bedst kendt som danser og sanger i bandet Animaux Anime.

 

“Mit publikum er freaks og alle dem som ikke går i teatret.”

RHEA LEMAN

RHEA LEMAN er født og opvokset i New York City, hvor hun studerede dans og teater, inden hun flyttede til Danmark i 1981. Der dannede hun sit teatergruppe, Teater Tango, der fungerede indtil 1998. Siden har hun arbejdet som selvstændig dramatiker, manuskriptforfatter og teater-, radio- og tv-instruktør. Hendes skuespil er blevet opført i Europa og USA, og har nydt offentlighedens og pressens anerkendelse. Hun er blevet tildelt flere priser bl.a. Lauritzen Fondens Visionspris, Danske Dramatikeres hæderslegat og er to gange blevet nomineret af Reumert Komitéen som årets bedste dramatiker, dels for sit stykke om finanskrisen, GORILLA (2011), og senest for LEVE LIVET (2019), et teaterstykke om en families vanskeligheder med døden.

Fra 2009-23 har Leman været kunstnerisk leder af Dramafronten – et netværk af professionelle teaterfolk med primært fokus på dramatik og dramatikere. Kulturministeren udpegede Leman som formand for Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg og som medlem af Statens Kunstråd (2003-07).

TIDLIGERE DRAMATISKE SALONER