Dramatisk Salon #13

30 — 30 okt. 2024

Præsenteret af Dramatikkens Hus

Bestil billet

Dramatisk salon er et oplæsningsarrangement med fokus på ny dansk dramatik, hvor to dramatikere bliver inviteret til at læse op af deres arbejde, efterfulgt af en modereret samtale om deres oplæste værk, og deres arbejde, som publikum er inviteret til at deltage i.

Dramatisk salon skaber plads til en fri samtale om dramatik, og giver mulighed for at mødes om nye historier til scenen.

 

OM DRAMATIKKENS HUS

Dramatikkens Hus i Danmark er en forening, som arbejder for at fremme den danske dramatiker og den nye danske dramatik. 
De har eksisteret siden 2019, og har afholdt 11 saloner med 22 dramatikere i løbet af de sidste tre år. Derudover har de skabt Dramatikkens Festival i samarbejde med Vendsyssel Teater, og lancerede deres første udviklingsforløb Fri Replik i 2023. 
 
Dramatikkens Hus består af Abelone Koppel og Johanne Petrine Reynberg. 

Dramatikere

HENRIK SZKLANY

Henrik Szklany (f. 1985) er en dansk dramatiker fra Gl. Skørping.

Efter en bachelor i Dramaturgi blev Henrik Szklany uddannet fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater (nu Dramatisk Skrivekunst) og har siden skrevet teatertekster til alt fra turnerende børne-/ungdomsteatre til landets største scener.

Henrik Szklany har modtaget Danske Dramatikeres Talentpris 2014, Årets Reumerts Talentpris 2015 samt Allen-Prisen 2024.

Foto: Anders Søgaard Sørensen

RIKKE WÖLCK

Rikke Wölck er skuespiller og dramatiker. Hun har skrevet forestillingerne: Jeg Hedder Bente på Teatret ved Sorte Hest, Tilgiv Mig på Rialto teatret, og Dansen Med Far, og Maddiker på Folketeatret.

Hun har også dramatiseret og instrueret børnebøger på Det lille Teater, af blandt andre Kim Fupz Aakeson og Martin Strid.