Ved Reumertuddelingen 2018 var Rocky! årets mest nominerede forestilling; Morten Burian var nomineret som Årets Mandlige Hovedrolle, Tue Biering modtog en Reumert som Årets Instruktør for bl.a. Rocky!, og forestillingen modtog desuden Årets Særpris.
Juryens motivation lød: “Mere svinsk kunne det næsten ikke blive! Kød på bordet og den grimme virkelighed lige op i sylten på publikum. Sådan var Rocky!. Det var ubehageligt og nødvendigt teater – sat frygtløst på scenen for at give stemme til denne verdens tavse og politisk afmægtige Rocky’er. Her var der frådende vildskab og dødsforagt – og blod, splatter og slagtesvin.”