Foto: Christian Friedänder

Medvirkende

Foto: Åsmund Sollihøgda

Video: Thomas Hyttel

Instruktør og teaterchef Liv Helm om Kong Lear

Hvorfor tage udgangspunkt i en klassiker som Kong Lear?

Jeg har længe ledt efter en fortælling, der satte faderrollen i spil fordi det er noget, der optager mig personligt, men også fordi netop faderrollen er under forandring. Mange føler en stor afstand mellem hvordan deres far har udfyldt rollen, og hvordan de selv ønsker at gøre det. De yngre generationer stiller krav om, at fædre skal kunne gøre den type emotionelle arbejde, som måske ellers traditionelt har været forbeholdt moderen. Det spændende med Kong Lear er, at det jo handler om en ældre mand, som kommer i konflikt med sine børn, og jeg synes Shakespeare går langt i skildringen af denne type sammenbrud i familien.

Sidste år lavede du forestillingen ’Gertrud Svarer Igen’, hvor du lod Hamlets mor få taletid, og denne gang lader du Cordelia blive hos sin far hele forestillingen igennem. Hvad giver det at betragte klassikerne fra et andet perspektiv?

I Shakespeares stykke forsvinder Cordelia ud af handlingen efter den allerførste scene, selvom hun er central for konflikten. Hun vender tilbage i sidste scene, hvor hun og faderen forsones. Jeg havde meget lyst til at se de to, far og datter, gennemgå konflikten sammen, at se dem kæmpe, og derfor fik jeg lyst til at sætte dem på scenen sammen i en hel forestilling. Og det betyder jo, at vi har skullet folde Cordelias perspektiv ud. Vi lader hende diskutere faderens beslutninger med ham. Vi ser hvordan relationen skader hende, og hvorfor hun er nødt til at tage konfrontationen med ham.

Hvorfor er det interessant at zoome ind på far og datter-relationen?

Jeg tror som sagt at faderrollen er under forandring. Som ung kvinde tror jeg, at man har brug for at tage et opgør med den maskuline autoritet i samfundet generelt. Og her er ens egen far jo en underlig ambivalent størrelse. For han er en autoritet man som udgangspunkt elsker, og det gør det svært at tage opgøret. Jeg hørte forleden at Kong Lear bliver sat op mange steder i verden i øjeblikket, og jeg tror det er fordi vi fortsat er i gang med en bevægelse, der gør op med autoriteter. En dansk forsker har endda begrebssat det han kalder ’Lear-komplekset’, som refererer til autoriteternes krise og indvarsler d´Et han kalder døtrenes æra.

Undertitlen til forestillingen hedder ’Daddy issues’, hvad ligger der i det?

Jeg har begrebet fra Kathrine Angel, som i sin bog af samme navn taler om far-datter dynamikker i populærkulturen. Det er jo et lidt provokerende begreb, fordi det lyder som om det er et problem datteren har med sin far, og egentlig er det jo nogle problemer de har med hinanden.

Du benytter dig af en metode du kalder ’genfortælling’, hvad går det ud på?

Det går ud på at skuespillerne genfortæller handlingen i stykket med deres egne ord og ud fra deres karakters synsvinkel. I det her tilfælde med Kong Lear, har vi altså arbejdet med at høre Cordelias og Lears meget forskellige versioner af historien om deres konflikt. Det er spændende at opnå forståelse af de forskellige synsvinkler i et stykke, og jeg anser det faktisk for utroligt vigtigt, når det handler om klassikerne, hvor især kvindekaraktererne typisk er begrænset foldet ud.

Din version af Kong Lear behandler opgør og forsøg på forsoning. Er det nødvendigt at forsone sig med sine forældre?

Dette bliver muligvis kontroversielt for nogen. Men forestillingen stiller spørgsmål ved den vedtagne sandhed om at vi skal tilgive hinanden og forsone os. Det er jo et smukt påbud og stikker selvfølgelig dybt i vores (kristne) kultur. Men samtidig ser vi, at undersøgelser viser at op mod 25 procent slår hånden af deres forældre i kortere eller længere tid. Det er i mange tilfælde sørgeligt, men nogle gange nødvendigt. Nogle gange er forsoning eller tilgivelse ikke muligt. Og så må man bære den smerte med sig gennem livet. Og det er også opnåeligt at finde fred med det.

OM LIV HELM

Liv Helm er instruktør og tiltrådte som teaterchef på Husets Teater i 2021. Hun har med iscenesættelser som Brøgger, Lille Eyolf, Mit Arbejde og Gertrud svarer igen taget et personligt greb om fortællinger fra kvindelivet. Her er ingen kraftige paroler men en dyb indsigt og en nuanceret portrættering af livsovergange og kriser forbundet med død, tab, overgreb og skabelsen af nyt liv.

Liv Helm har gennem længere tid arbejdet med ‘genfortællingen’ som arbejdsmetode, hvor skuespillerne får til opgave at berette et handlingsforløb fra en bestemt synsvinkel. Metoden bruges for at opdage og fremkalde skjulte motiver i fortællingen.

Liv Helm er blevet kaldt en af sin generations vigtigste instruktører. Hun er modtager af instruktørprisen Teaterkatten og Reumert Talentprisen. Hun har modtaget Statens Kunstfonds årlige præmiering to gange, og har vundet en Reumert for Årets musikforestilling for Brøgger.

Video: Thomas Hyttel

Foto: Christian Friedländer

Cordelias tekst til sin far

Af Nanna Cecilie Bang

CORDELIA:
Far
Jeg har prøvet at skrive en tekst til dig, du kunne sige
Jeg lover at jeg prøver at se det fra din side

Den kunne starte sådan:
Jeg har altid elsket at fortælle eventyr
Derfor vil jeg også̊ meget hellere snakke
Om hvordan det er for Lear
End om, hvordan det er for mig

LEAR:
Okay
Jeg har altid elsket at fortælle eventyr
…
Derfor vil jeg også̊ meget hellere snakke
Om hvordan det er for Lear
End om, hvordan det er for mig

CORDELIA:
Og så̊ kunne du fortsætte sådan
Jeg tror ikke, jeg ved hvad jeg skal sige

LEAR:
Jeg tænker ikke det er vigtigt at fortælle om min barndom
Jeg tænker, at det ved du nok om

CORDELIA:
Ja

LEAR:
Jeg tænker ikke det er vigtigt at fortælle dig om
At jeg nogle gange er så̊ ensom, at jeg synes det er svært at stå̊ op om morgenen

Det tænker jeg, du ved nok om
Ikk?

CORDELIA:
Ja

LEAR:
Om hvordan jeg kigger ind i væggen og venter på dagen er gået
Hvordan jeg ligger med min telefon på lydløs og venter på,
at der er nogen, der ringer
Venter og venter
På at der er nogen, der ringer,
hvor jeg kan lade vær med at ta’ telefonen

Men ja det tænker jeg du ikke har lyst til at høre om vel? …

Jeg er nogle gange ikke til at stole på
Det ved jeg godt
Nogle gange gør jeg det ikke engang selv

Men igen
Det tænker jeg du ved nok om

Li som du ikke vil høre om, hvordan jeg venter på jeg kan gøre
det lettere for dig ved ikke at være her

Hvordan jeg forestiller mig, hvordan ting kan slutte helt
roligt
nu
Jeg vil hellere dø end at ta’ det opgør du insisterer på
Jeg ville hellere, hvis du ville vente til jeg var død
og så̊ græd i skødet på din partner li som
normale
Undskyld jeg mener
voksne mennesker plejer at gøre
Men nej
Du vil nok hellere ha’ jeg siger noget andet

CORDELIA:
Måske prøv det her i stedet

LEAR:
Du har flottere ord end mig
Men jeg har levet flere år end dig
Jeg bilder mig ind, jeg har erfaringer du ikke kan begribe
Jeg ved godt du er mit barn
Og uendelig kærlighed skulle være en del af pakken
Men jeg har ikke nok tillid til din uendelighed
Det ved jeg godt

Det meste af tiden tænker jeg dig som en, der kan svigte
Som om det altid en mulighed
At du på en måde ikke har lyst til at tale med mig
At du venter på jeg dør
Venter på at du kan fortsætte
Lave jokes
“Min far han er”
At du efterlader mig et sted til at gå i stykker
Et plejehjem i Vanløse uden besøgstid

Jeg vil gerne være en du tænker smukt om når jeg er væk
Jeg vil gerne du husker når vi grinede
Når jeg fortalte historier
Når jeg trøstede dig over ikke at ha’ nok venner

Jeg husker da du var 5 og sang i bilen
og jeg så̊, at du så̊ på mig på en måde som jeg både elskede og forstod
Mens du sang med på Drive My Car og Nina Simone
Nobody wants you when you down and out
Så grinede du
Fordi det var så mørkt
Og du blev ikke bange for det
Mit mørke
Du så på verden anderledes
Du grinede af alt det mørke
Du så på verden anderledes
Li som jeg gerne ville forstå verden anderledes
Du grinede af alt mit mørke som var det ikke et mørke
Som du forstod det
Som om du forstod det
Du bevægede dig i verden
som et eksotisk dyr
jeg både kendte li så godt som en kat
Og kendte li så dårligt som man i virkeligheden kender katte
når du blev bange for mørket ville jeg gerne hjælpe dig ud af det
Jeg ville gerne ha’ du kunne græde hos mig
Jeg ville gerne kunne stå̊ som den klippe du altid havde brug for
Den klippe man høre om når man bliver far
Nu er du en klippe
Jeg ville ikke bare være en klippe
Jeg ville være et bjerg
Det største
Men da jeg så dig første gang, da du var blevet født
Vidste jeg ikke, hvordan jeg holdt en der var præcis som dig
En der var så lille og så voldsom
Og jeg synes det var svært at være
far
hver dag
At det skulle være hver dag
Jeg havde brug for dage hvor jeg bare var mig
Eller jeg synes det var svært at være …
Eller jeg opdagede, at jeg var ikke en klippe
Et bjerg
Jeg var kviksand
Et hav
Man kunne drukne og forsvinde i
Og jeg ville ikke ha’ du skulle forsvinde
Så jeg sad med min avis og prøvede at lade dig finde dine egne ben
Så jeg kunne få en pause
Mens jeg græd over at jeg ikke kunne finde ud af at sige noget til dig

Og en dag stoppede du med at grine af mit mørke
Som om, at alt det mørke du havde elsket, var nu et mørke du ikke ville se i dig selv
Som om du forstod
Men ville stoppe med at forstå

Og jeg blev frustreret
jo mere du voksede
Jo mindre kendte jeg dig
du blev noget som jeg ikke havde skabt
Noget som ikke kom
Fra mig
Det du blev var ikke mig
Det var uigenkendeligt. 

CORDELIA:
Prøv det her i stedet

LEAR:
Måske skal jeg sige undskyld
Vil du ha’ det
Vil du ha det her hav til bare at ligge sig i undskyldninger?
Jeg ved ikke hvad du vil ha’
Undskyld
Det tror jeg altid gerne du har ville høre
Ikk?
Undskyld at jeg ikke forstod dig
Undskyld at jeg tog afstand til dig
Undskyld at jeg pludselig var dit ansvar
Undskyld for den gang, hvor du ikke ville spise op, men jeg pressede dig til det.

Foto: Christian Friedländer

Video: Thomas Hyttel