★★★★★★
"Vedkommende, moderne og spændende. Det skal opleves!"
Dagens Medicin
"Vedkommende og rørende teater, der behandler tunge politiske og etiske spørgsmål med stor ydmyghed og uden nogensinde at tabe mennesket af syne - også i det helt nære"
Kultunaut
★★★★★
"Forfriskende ny dramatik spillet ud over kanten i en rap scenografi "
CPH Culture
★★★★★
"Det er sådan hverdagsdrama skal skæres"
Forbrugermania
★★★★
"Et lille, velspillet og giftigt rids i den kollektive fortrængning"
Berlingske
"Forrygende håndgemæng"
Weekendavisen
"Suverænt spillet i Simon K. Bobergs stille instruktion"
Information
★★★★
"Snildt og underholdende politisk teater"
Gregers DH
"Aldrig har Husets Teaters lille scene virket så stor. En dagligstue fordoblet med spejle i hver side - effekten er forbløffende, ideen original"
Jyllands Posten
"Iscenesætter Simon Boberg skruer maks. op for musikken i indstukne intermezzi – som et billede på også vores, publikums, fortrængning"
Politiken
Peggy Pickit ser Guds ansigt
10 jan. — 9 feb. 2013
Hvordan skal man kunne redde verden, når man ikke engang kan redde sig selv?
Efter successen med Den Gyldne Drage i 2011 præsenterede Husets Teater en ny danmarkspremiere af den banebrydende tyske dramatiker, Roland Schimmelpfennig. PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT er et moderne og brutalt underholdende kammerspil a la Hvem er bange for Virginia Woolf? tilsat en gang tysk surrealisme og en nærmest hysterisk mangelfuld kommunikation. Forkvaklede relationer og bristede drømme sætter dagsordenen til en skæbnesvanger parmiddag, der til fulde åbenbarer, hvor lidt man kan have til fælles med sine tilsyneladende bedste venner.
To par mødes til middag efter seks års adskillelse. Det ene par er blevet i de trygge vestlige omgivelser,hvor de har tjent penge og fået et barn – og på grund af dårlig samvittighed over egen velstand, sender de en del af deres overskud til et barn i Afrika. Det andet par har derimod tilbragt de mellemliggende år som læger for nødlidende i den tredje verden, men har til gengæld problemer i deres eget forsømte, barnløse forhold. Gensynet parrene imellem forløber derfor alt andet end fredeligt. De misunder mærkeligt nok hinanden, selvom det er tydeligt, at ingen af dem er lykkelige, og utroskab, livsløgne og skrøbelige eksistensgrundlag oprulles gradvist i løbet af middagen. Det perfekte liv viser sig at være en løgn, for hvordan skal man kunne redde verden, når man ikke engang kan redde sig selv?
På scenen stod Marina Bouras og Ken Vedsegaard som det ene par, overfor Susanne Storm og Jacob Weble som det andet. Bag iscenesættelse og scenografi stod duoen Simon K. Boberg og Edward Lloyd Pierce (Reumertvinder 2010), der tidligere har skabt forestillinger som Blekingegade, Ingen møder nogen og Gud taler ud.