Illusioner

(f. 1985) Uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2010. Blev i 2014 landskendt, da hun spillede hovedrollen som den bortadopterede datter Signe i DR-dramaserien Arvingerne, som i 2017 vender tilbage med en sæson 3. Har medvirket i adskillelige Mungo Park-opsætninger; bl.a. Den allersidste dans (2014), Dette burde skrives i nutid (2012) og Forførerens Dagbog (2011). Derudover har man kunnet opleve hende i Dagen før (2014) på Aveny T. og Min familie (2008/2009) på Betty Nansen. Senest har Marie kunnet opleves i sommers i Tribadernes Nat på Grønnegårds Teatret. På film kender man bl.a. Marie Bach Hansen fra Hvidstengruppen (2012) og Frit fald (2011)

(f.1982) Uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2013 og har siden bl.a. stået på scenen som Gerda i Snedronningen (Odense Teater 2013) og medvirket i forestillingerne Spredt (Københavns Musikteater 2015) og Krudttønden (Folketeatret / Teater Momentum 2013). Stina Mølgaard har endvidere medvirket i bl.a. afgangsfilmen Withered Tulip (2014) og kortfilmen Mennesker på Skærmen (2012)

(f.1980) Uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2011 og fra William Esper Studio i New York i 2004. Har på teaterscener bl.a. medvirket i Æblegården og De Tre Musketerer (Odense Teater 2011 og 2013), Romeo og Julie (Folketeatret 2012), Lulu (Teater Momentum 2011), De kaldte ham Mand (Baggårdteatret 2013) og Perplex (Bellevue Teatret 2015). På TV har han kunnet ses i bl.a. comedyserierne Sjit Happens (TV 2 Zulu 2013) og Kødkataloget (DR3) og på film i bl.a. Alle for Én (2011). Jon Lange er pt. filmaktuel i rollen som Kim Christofte i spillefilmen Sommeren ’92.

(f.1981) Uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2009. Var i årene 2009-2012 fast i ensemblet hos Mungo Park Kolding, hvor han bl.a. medvirkede i forestillingerne Seest, Geenzen, Information wants to be free samt i monologen Det Usynlige. Morten Brovn har desuden medvirket i bl.a. Som Man Behager (i rollen som Orlando), Jeanne D’arc, De Lærde Kvinder, Peer Gynt og Manden uden Fortid – alle på Odense Teater (2011-2014)

Autodidakt dramatiker, instruktør, dramaturg, oversætter og teaterleder, og har gennem de sidste 20 år arbejdet på en lang række teatre i både Danmark og udlandet. I 2002 stiftede han sammen med Jens August Wille og Mads Wille teatret PLAN-B, som han og Mads Wille stod i spidsen for indtil 2008, hvor de i fællesskab overtog ledelsen af Husets Teater. Her har han skrevet manuskript til Greenboy (2011) og Gud taler ud (2012-14) samt iscenesat Blekingegade og Bums! (2009), den Reumertbelønnede Ingen møder nogen (2010), Far skal dø og Konvolutten (2011), Gud taler ud (2012-14) og Peggy Pickit Ser Guds Ansigt (2013).
På Husets Teater har Boberg desuden skabt Festival For Ny Europæisk Dramatik, som siden 2009 har været en årligt tilbagevendende begivenhed. I 2010 instruerede han en italiensk version af Ingen møder nogen på Festival Intercity i Firenze, og i foråret 2012 iscenesatte han en fransk udgave af Christian Lollikes Det virkelige liv som reading på Théâtre Les Ateliers Lyon. Som instruktør debuterede Boberg i 2002 med Dejan Dukovskis Episode på Mammutteatret, og samme år fik han sin dramatikerdebut med Transport på PLAN-B, hvortil han også skrev Penge (2005) og Ongobongoland (2007), instruerede Mobil (2006) og både skrev og instruerede Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser (2006-07) og Non-Stop (2008). Stykket Galskab (2004) skrev han til Det Kgl. Teater, hvor han også har instrueret Græshopper (2007). I 2009 fik han opført stykket Postbox DDR på Teater Grob, i 2010 iscenesatte han De helvedes blomster på Teatret ved Sorte Hest, og i 2012 instruerede han endvidere den Reumertbelønnede Blam! på Republique sammen med Kristján Ingimarsson (Blam! har siden turneret i både ind- og udland). Som dramaturg har Boberg bl.a. været ansat på Østre Gasværk Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, DR Radio Drama samt Det Kgl. Teater, og desuden har han oversat mere end 40 teaterstykker til dansk, primært fra engelsk og spansk. Modtog i 2005 det treårige arbejdslegat samt i 2013 et rejselegat fra Statens Kunstfond, og sammen med Mads Wille har han modtaget Teater 1-prisen (2007) og Årets Østers (2012)

(Rusland, f. 1974) Dramatiker, instruktør og filmmanuskriptforfatter.
Efter at være uddannet fra Irkutsk Drama School i 1995 arbejdede han som skuespiller og instruktør i sin hjemby, Irkutsk, hvor han også grundlagde teatergruppen play room.
I 1998 blev han uddannet fra Moscow Drama School, og herefter arbejdede han fra 2001 som teaterinstruktør i Moskva, primært på Theater.doc.
I 1999 skrev han sit første stykke, Dreams, og siden har han skrevet stykkerne The City Where I Am og Valentine’s Day (2001), Oxygen (2003), Genesis n°2 (2004), July (2006), Delhi, a dance (2009), Comedy (2010), Illusions og DreamWorks (2011), Summer Wasps in November (2012) og Drunks og Unendurably Long Embrace (2014).
Siden 2006 har han instrueret adskillige af sine egne stykker på teater Praktika i Moskva og skrevet og instrueret sine egne film, bl.a. Euphoria (2006), Sensation og Oxygen (2009) og Delhi, a dance (2012). Vyrypaev arbejder også i Polen, hvor han har instrueret sine egne skuespil, July og Delhi, a dance, som er blevet prisbelønnet ved flere polske festivaler.
Han har yderligere modtaget en række russiske teaterpriser, bl.a. Golden Mask Award og International New Drama Festival Award, ligesom han har vundet adskillige filmpriser, bl.a. Independent Youth Jury Award, Leoncino d’Oro, ved den 63. filmfestival i Venedig (2006), Grand Prix ved den 22. internationale filmfestival i Warsawa, Special Award of the Jury ved den russiske filmfestival, Kinotaurus (2006) samt bedste instruktion, bedste musik og kritikerprisen, White Elephant, for Oxygen på Kinotaurus (2009)

(f. 1972 i USA) Uddannet scenograf, lysdesigner og kostumedesigner fra Yale University School of Drama 2001. Har siden været bosat i Danmark, hvor han har en lang række forestillinger bag sig, på Husets Teater bl.a. Blekingegade (2009), Ingen møder nogen og
I morgen i Qatar (2010), Greenboy og Konvolutten (2011), Peggy Picket ser Guds ansigt (2013), Gud taler ud (2012 og 2014), Konstellationer (2014) samt den aktuelle Impossible på Husets Teater.
På Det Kgl. Teater har han været scenograf på De nygifte & Nei og Maria de Buenos Aires (2004), Arbejddigfri.com og Vintereventyret (2005) samt lysdesigner på bl.a. Udvidelse af kampzonen (2002), Sabina S. (2004), Pinnochios aske (2005), Den kaukasiske kridtcirkel og Faust (begge 2006), Kirsebærhaven (2007) og Jeanne (2008). På Teater Grob har Edward skabt scenografi til Pelsjægerne (2001), Den førstefødte (2004) og den prisbelønnede Hjem kære hjem (2007-11), og på PLAN-B stod han bag Mobil (2006), Som Brødre (2007), Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser (2006-07) og Non-Stop (2008).
Af andre opgaver kan nævnes Vårbrud på Mungo Park (2003), Medea på Gladsaxe Teater og Casino Moonlight på Østre Gasværk (2004), Plasticin og Kapitalen (2004) og Ikke om nattergale (2006) på Mammutteatret, History Boys (2007) og Før/Efter (2009) på Aarhus Teater, Hjorten (2009) og De helvedes Blomster (2010) på Teatret ved Sorte Hest, Rytteriet Live (2010) og Rytteriet Live 2 (2014) på Bellevue Teatret, Abekongen på Mungo Park Kolding (2012), den Reumertbelønnede Blam! på Republique og turne (2012), teaterkoncerten 27 på Malmö Stadsteater (2013) samt Ronja Røverdatter på Folketeatret (2014). Var i 2010 medstifter af performancegruppen Krash Kompagni, hvor han stod bag ide, iscenesættelse og scenografi til bl.a. Greenboy på Husets Teater (2011), The Expedition på Kunsthal Charlottenborg (2011) samt Truth or Dare (2011) og Desperado (2012) på CaféTeatret. Vandt i 2010 en Reumert som Årets Scenograf for Ingen møder nogen, og var i 2011 nomineret i samme kategori for Greenboy.